Mål

Målet med projektet er at gøre dykning sikrere ved at lære af både hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig adfærd i den Danske dykkerkultur.
Det er et projekt der leder efter opskriften på ”det sikre dyk”.

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Om DYKSTAT

Dykkerstatistik er et privat initiativ, altså ikke under Rigshospitalets Trykkammer!

Dykkerstatistik er blevet til på baggrund af en forespørgsel fra min ven Johnny Frederiksen som til dagligt arbejder med behandling af trykfaldssyge på Rigshospitalet. For at kunne forstå de tilskadekomne dykkere bedre ville Johnny gerne vide lidt mere om adfærden i det Danske dykker miljø. I den forbindelse lavede han og en kollega et spørgeskema som havde til formål at indsamle anonymt data.
Spørgeskemaet var i papirversion og der var et ønske om at modtage data elektronisk og i en større mængde end hvad det tidligere var tilfældet.

Det er så her jeg kommer ind i billedet.
Til dagligt arbejder jeg med udvikling af ledere og har gennem mit arbejde en grundlæggende forståelse for hvordan mennesker arbejder på kryds og tværs af forskellige kulturer!
Ved siden af har jeg en uddannelse som Datamatiker.

Johnny tog initiativ til at indbyde en række interessenter, ingen nævnt ingen glemt. Det var, efter min ringe mening, et meget dækkende og professionel udsnit af det danske dykkermiljø.

Denne bredte blev desværre også vores akilleshæl. Ønsket om at være inkluderende, gjorde desværre projektet til en supertanker, langsom at bygge, svær at bemande og meget langsom at manurere.

Så i stedet for valgte vi (Johnny, Michael og undertegnede) at starte projektet op solo.
Solo betød at undertegnede, designede sitet, implementerede spørgeskemaet og forsøgte at tilrette spørgsmål og logik så reelt data og resultat kunne udledes!!

Opsummering
Dykkerstatistik er et frivilligt projekt som tilbyder gratis rådata som Open Source.
Det vil sige, når vi har data kan du få adgang til det gratis.

Med venlig hilsen

Poul Melgaard
Projektleder